Om mig selv

 

  

Efter 42 år i pengeinstitutbranchen valgte jeg at gøre akvarelmaling til min store hobby, og et weekendkursus satte gang i processen, som siden er fulgt op med kurser i ind- og udland.


Jeg er meget inspireret af naturen i og omkring mig, og især de mange år hvor familien og jeg havde et torp i Sverige præger mine billeder. Men naturligvis har også den smukke natur her i Odsherred og ferieturene til Samsø givet inspiration til dejlige billeder.


Jeg maler mest naturalistisk og elsker at lade vandet arbejde med farverne på papiret, vel vidende at jeg aldrig kan være sikker på, hvad resultatet bliver. Jeg anvender forskellige akvarelteknikker og arbejder altid meget med lyset, kontrasterne og dybden i billederne.


På det seneste har jeg arbejdet med et halv-abstrakt tema, hvor farvernes samspil er i højsæde.


Til mine billeder anvender jeg altid lysægte kvalitetsfarver og anvender altid både syrefri akvarelpapir og passepartout.


 

 

Udstillinger i 2020:


Fra 1. maj til og med 30. august 2020 i Galleri Svanen, Sidingevej 37, 4560  Vig

Fra 1.6 til og med 30. august 2020 i Galleri Kordel, Kordilgade 13, 4400  Kalundborg